mandag den 26. juli 2010

21/7 2010 Plettet Kongepen på Harrild Hede

Den 28. juni 2010, medens jeg beundrede mange m2-store bevoksninger af Guldblomme i den NV-del af Harrild Hede, blev jeg opmærksom på nogle kraftige kongepen, som jeg tog nogle billeder af. Bladene var helt anderledes og nogle havde rød midterribbe og andre var plettede. Jeg havde mistanke om Plettet Kongepen, men havde aldrig set planten, så det var først da jeg kom hjem jeg var sikker. Da den er sjælden og ikke rapporteret fra det indre af Jylland i mange år fik jeg lige fundet bekræftet.


Stor kraftig Plettet Kongepen

Jeg kontakte Bent Vestergaard Pedersen også kaldet Biobent for at høre mere om pennen. Han kunne fortælle at Peder Nygaard i 1989 havde fundet den lige syd for Fasterholtvej mellem 5,9 og 6,3 km stenen en lille km øst for Harrild Dambrug.
Der prøvede jeg at genfinde den og fandt en enkelt blomstrende plante mellem 6,4 og 6,5 km stenen.


Plettet Kongepen

Den 21. juli gik jeg over heden i nærheden af Struben ved Kvindbæk og der 30 m fra hvor Lille Blåpil er fundet, opdagede jeg 4 planter af Plettet Kongepen. Der var 4 km mellem de første 2 fund og dette fund er næsten midt imellem 2,5 km fra det første fund og 1,5 km fra det andet, så måske gemmer der sig yderligere fund på heden og de omliggende heder i Midtjylland. Se her hvor der er nyere fund af planten. 


Her kun et par blade


Her med udsigt over Struben

Ingen kommentarer:

Send en kommentar